En miljøbombe af karat!

Som førende specialister, bl.a. indenfor området omkring tømning af olietanke, vil vi tillade os, kraftigt at anfægte den vejledende udtalelse fra miljøstyrelsen i brevet af 3. november 2010 og undres over ikke at have været rådspurgt i sagen i forhold til at vor virksomhed har været specialiseret i arbejdet siden 1978.

Grundlæggende henviser vi til den, siden 1970, gældende lovbestemmelse om at tankene skal tømmes for restindholdet ved sløjfning og, i forlængelse af samme, miljøbeskyttelsesloven 879 af 26/06 2010 §21a: Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at sørge for, at tanke til opbevaring af mineralolieprodukter, der er taget ud af brug, er sløjfet forskriftsmæssigt. En tank, der er lovligt sløjfet, kan ikke senere kræves opgravet eller sløjfet på ny.

Det overordnede problem er at de nævnte fakta ikke er korrekte, og vi ønsker følgelig aktindsigt i, på hvilket grundlag og baggrunde de er udregnet. De, i denne e-mail, nævnte forhold baseres på vor erfaringer i mere end 32 år og tilbydes eventuelt dokumenteret ved såvel fotodokumentation, som ”real life” test i forbindelse med fremtidigt arbejde. Vi mener at det er oplagt at sådanne feltforsøg bør være basis for en generel rådgivning og retningslinje, snarere end en, åbenbart teoretisk, anskuelse og formodning. Særligt fordi den enkelte grundejer i forhold til førnævnte miljøbeskyttelseslov, og ikke mindst miljøet, bliver ”gidsel” af forkert rådgivning. Hvilket i sidste ende kan udgøre en betydelig risiko for grundvandet.

Problemet er tyktflydende slam!

Efter ca. 5 års brug vil olietankes indhold begynde af danne bundslam i form af uundgåeligt kondensvandudvikling og aflejringer fra olien. Denne bundslam er karakteristisk ved at være tyktflydende med væsentligt lavere viskositet end den rene olie. Ydermere er vægtfylden naturligt større end olien og vil følgelig aflejres i bunden af tanken.

Når olien således suges, selv med vakuum, vil der typisk kun suges i området umiddelbart omkring sugespidsen. Der efterlades således olie fra ca. 10 cm. fra sugestedet og hen til modsat ende af tanken. Allerede ved 1500 ltr. til 2500 ltr. tanke vil vi anfægte, og vil kunne dokumentere, at dette indhold uundgåeligt er mere end de påståede 3 ltr..

Problematikken omkring at skulle skylle tanken med vand består i, at en sådan spuling blot vil spule det tyktflydende produkt væk fra sugestedet og herved fjernes nærmest kun det tilførte vand i den næste opsugning. Ydermere betyder den øgede vandmængde i tanken at korrosionsprocessen får bedre betingelser. På sigt vil dette betyde en gennemtæring og herefter vil det efterladte olieslam, løbe ud af tanken og forurene undergrunden.

Der er således faktisk bedst belæg for at nøjes med at suge tanke op til 2500 ltr., uden at spule med vand, og der kan plæderes for en ”bagatelgrænse”  ved denne form for tømning. Men dels er det faktuelt at ville være mere end de nævnte 3 ltr. restindhold, selv ved vandret etablering på tanken, og dels vil det, i miljømæssigt perspektiv, være mest korrekt også at tømme disse tanke efter en frigravning og skrabning af renseinspektør i selve tanken.

Når tankene bliver større end 2500 ltr. vil længden af tanken øges med op til 2,40 mtr.. Dette er selvfølgeligt ensbetydende med at den efterladte mængde forøges proportionalt og risikoen for skader på drikkevandet øges. Det nævnte forslag med at spule tanken med vand er derfor, for disse tanke, endnu mere uhensigtsmæssigt. Retfærdighedsvist kan vi, til en vis grad, se rimelighed i den  foreslåede metode med at grave ned til disse tanke i modsat ende af sugestedet, hvorved der skabes mulighed for at spule bundslammet til enden med sugestedet, men vi tillader os at undres over at der ikke anbefales at lave frigravningen i et omfang, således der er mulighed for at etablere adgang ned i selve tanken for renseinspektør, i stedet for til hulskæring for spulestuds. Hvis tømningen sker manuelt af renseinspektør, vil der være fysisk sikkerhed for at hele indholdet fjernes ved en skrabning af bunden og aftørring af tanken.

Konsekvenser

Den fremsendte procedure er en veritabel bombe for at olien fra diverse utilstrækkeligt tømte tanke, på sigt, skal løbe ud. Vi stiller os tvivlende for hvorvidt den enkelte grundejers retslige ansvar i forhold til miljøbeskyttelseslovens §21a derved er ophævet, eller om en eventuel kommende forurening kan henføres til den anviste metode og derved ansvarsberettiges til samfundsomkostninger, som sådan.

I øvrigt har vejledningen ingen reference til tanke med hydraulik-, motor- eller spildolietanke hvor problemet er endnu mere udtalt i forhold til den endnu mindre viskositet på olien.

Afslutningsvist skal det nævnes at vi muligvis vil blive betragtes som agerende i ”små sko” og denne indsigelse som en form for brødnid. Dette er imidlertid ingenlunde tilfældet, idet vi til fulde tilslutter os at miljøstyrelsen anbefaler at anvende professionelle virksomheder til arbejdet og få tømningsattest på samme. Vor integritet overfor såvel praksis igennem 32 års arbejde, miljøet som vort kendskab til de fysiske forhold, pålægger os imidlertid fortsat ikke at kunne give tømningsattest på tanke over 2500 ltr. med mindre de fysisk er tømt for restindholdet af renseinspektør i selve tanken. Uantaget anvisningen i skrivelsen. Med skrivelsen kan vi bare frygte for at kravet om restindholdet ”udvandes” i en grad som senere hen vil få uoverskuelige økonomiske såvel som miljømæssige konsekvenser og efter vores mening er det, som det nok fremgår, særdeles uhensigtsmæssigt at miljøstyrelsen, i egenskab af den øverste instans for vores fælles miljø, kan lave en vejledning, som ikke blot er i modstrid med deres egen lov, men også udgør en potentiel stor miljøfare i forhold til forurening af undergrunden med olie.

Vi må formode at formuleringen i lovbestemmelsen omkring at tanke skal tømmes for restindhold enten tilpasses med den anviste procedure i vejledningen, eller på anden måde ændres til en  fast procedurebeskrivelse for de enkelte tanke.

I vores mangeårige arbejde indenfor miljøarbejde og herunder tømning af tanke ville vi kunne finde mange referencer og citater for vores holdning, men især to som vi ofte anvender i vores dagligdag med tømning, rensning, tæthedsprøvning, inspektion, rådgivning og konsulentbistand indenfor olie- og benzinbranchen skønnes at have relevans:

“Vi skal holde trusler og forureninger væk fra de indvindingsområder, vi bruger idag, og dem, vi får brug for imorgen.

Samtidig skal vi gøre vores adfærd mere miljøsikker, for vi kan ikke blive ved med at rydde op efter os selv.

 Tiden er ikke til, at usikkerheden tages til indtægt for mundheldet : “Det går nok”. Tiden er inde til at sige.

“Tænk dig om, du bor oven på dit drikkevand”.

Citat : Kresten Phillipsen (Daværende Amtsrådsforeningen) forord fra “Grundvandet som drikkevandsressourse”

Citat : Connie Hedegård (miljøminister) fra ”Miljøtilstandsrapport 2005”

Såfremt ovenstående forhold ønskes drøftet eller på anden måde dokumenteres står vi naturligvis til rådighed og vi vil tillade os fortsat at håndhæve vores egne forudsætninger i forhold til de samarbejdspartnere som ønsker at bruge vores metode i forhold til lovgivningen.

Af hensyn til vores integritet i form af anvisninger igennem 32 år, anmoder vi venligst om en oversigt over hvilke personer og enheder som vejledningen er fremsendt til, med henblik på orienterende fremsendelse af nærværende skrivelse til samme.”