Artiklen i JP 23. marts 2011 er det seneste skræmmebillede på hvilke uoverskuelige konsekvenser det kan få for grundejere ikke at have styr på olietankes alder og deres sløjfningstermin.
Kort fortalt bliver en familie fra Billund pålagt at skulle betale for regningen efter deres olietank har lækket 2000 ltr. olie og forurenet jorden.
Familien ville have været dækket af forsikringen hvis ikke det var fordi at tanken var for gammel og forsikringsselskabet derfor ikke var forpligtiget til at betale.
Eksemplet er specielt skræmmende i lyset af at Danmark efter overgangen til 2011 er fyldt med olietanke som pga 40 års reglen for nedgravede tanke, principielt kan være ulovlige.
Først i 70èrne blev et utal af tanke nedgravet, mange er stadig i brug, flere er ikke længere i brug, men ikke tømt ordentlig og lever derfor ikke op til kravene. Når alle disse tanke på et tidspunkt bliver utætte og olien løber ud, vil det ikke blot betyde uoverskuelig økonomisk påvirkning af tankejerne, men også medføre en potentiel katastrofal miljøpåvirkning.
Moralen for tankejere er at hvis man som tankejer ikke kender årgangen på sin olietank skal man enten bringe sagen i orden eller også sløjfe den…….rigtigt vel og mærke
Artiklen kan læses på dette link: http://jp.dk/indland/article2379204.ece

Leave a Reply